Servicekoncept for 5.000 el-trucks

AF Truck lancerer nu deres eget servicekoncept med henblik på at optimere driftstiden for virksomhedens egne trucks. Der er over 5.000 el-trucks i drift fra AF Truck, primært inden for industri, hospitaler, boligforeninger, kirkegårde og lufthavne m.v.

AF Truck er specialister i produktion og salg af mindre, eldrevne trucks til specialopgaver inden for industri, landbrug, gartneri, boligforeninger, hospitaler, lufthavne mv. AF Truck hører under A. Flensborg, Herning Maskinfabrik A/S, og med introduktionen af det nye servicekoncept ønsker virksomheden at sikre kunderne det størst mulige udbytte af deres investering.

– Der er mere end 5.000 el-trucks fra AF Truck i drift på markedet i dag, og det er vigtigt for os, at de fungerer problemfrit og gør nytte året rundt. Vi har den nødvendige knowhow og erfaring i at yde den optimale service, og det omsætter vi nu i et egentligt servicekoncept, siger Bjarne Sørensen, adm. direktør i AF Truck.

Service og tryghed fra eksperterne

Konceptet omfatter ikke alene det årlige, lovpligtige hovedeftersyn i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1109), men også et forebyggende eftersyn af alle el-truckens vitale funktioner for slitage, eventuel udskiftning af sliddele samt batteri- og motortest med indstilling og justering, så kunden er sikret optimal drift og køretid.

– Der er et behov for et nyt koncept, der omfatter mere end bare det lovpligtige hovedeftersyn. Og den udvidede service skal være tilpasset vores trucks, så batteriernes ydeevne og driftstiden optimeres, og alle sliddele tjekkes, fastslår Bjarne Sørensen og fortsætter:

– Som kunde kan man føle sig tryg med vores årlige eftersyn. Som producent er vi dem, der kender en AF Truck bedst og dermed kan yde den mest kompetente service. Derudover har vi særdeles konkurrencedygtige priser på eventuelle reservedele, fordi der ikke er nogen avancer til mellemhandlere.

Fjerndiagnose øger driftstid yderligere

Med et AF Truck serviceabonnement er kunden sikret, at det lovpligtige årlige eftersyn automatisk gennemføres af dem, der kender produktet bedst. Det giver desuden den fordel, at AF Truck kan tilbyde fjernsupport via internettet, hvor softwaren opdateres og eventuelle problemer med motor eller batteri kan diagnosticeres og ofte fejlrettes. Det sikrer mere driftstid for kunden.

Eldrevne trucks fra AF Truck anvendes inden for industrien til opgaver, der ikke kan klares med gaffeltrucks, når pladsen er begrænset, til interne serviceopgaver og logistik. Inden for det grønne område anvendes trucks på kirkegårde, i boligselskaber og af anlægsgartnere. På hospitaler og i lufthavne mv. bruges AF Trucks til intern transport, persontransport og serviceopgaver.

AF Truck har i forvejen et landsdækkende servicenet, som nu bringes yderligere i spil til støtte for det nye servicekoncept. Virksomheden satser 100 procent på el-drevne produkter og fokuserer desuden på at bruge leverandører og samarbejdspartnere, der lever op til virksomhedens krav om at tage vidtgående miljøhensyn.

Yderligere oplysninger om servicekonceptet fås ved henvendelse til AF Trucks – www.af-truck.dk.

Om AF Truck

AF Truck er det foretrukne valg inden for eldrevne trucks i Danmark. De el-drevne trucks bruges inden for parkområdet, kirkegårde, boligselskaber, hospitaler, industri mv. AF Truck bruges til en række applikationer ude og inde og i forbindelse med service, transport og intern logistik. AF Truck er pionerer på området, og siden starten i 1957 er der produceret 15.000 trucks. AF Truck ejes af A Flensborg, Herning Maskinfabrik A/S, der er grundlagt i 1933 og beskæftiger 30 medarbejdere. Hovedkvarteret ligger på Mørupvej i Herning, hvor alle AF Truck-modellerne produceres.

I forbindelse med det lovpligtige eftersyn af el-trucken, kontrollerer og optimerer servicetekniker Kjeld Poulsen, AF Truck,

batteriernes og motorens ydeevne samtidig med at alle sliddele tjekkes.